Forsikringer 2025
Information om opkrævning af forsikringer pr. 1. april 2025
Kære beboere i Haveforening Parken Esbjerg,
Vi vil gerne orientere jer om, at opkrævningen af forsikringer for perioden er blevet udsendt med fakturadato den 1. april 2025.
Som tidligere år dækker denne opkrævning foreningens samlede forsikringsudgifter, som fordeles blandt medlemmerne efter de valgte forsikringer.
Vi har i denne forbindelse erfaret, at der kan være sket ændringer i forsikringspræmierne som følge af indeksreguleringer, som forsikringsselskaberne foretager løbende.
Disse justeringer sker typisk én gang årligt og kan medføre mindre ændringer i det samlede beløb, vi som forening opkræves.
Bestyrelsen har ikke været bevidst om disse reguleringer og på nuværende tidspunkt ikke modtaget endelig bekræftelse fra forsikringsselskabet omkring årets regulering, og det er derfor muligt, at opkrævningen pr. 1/4 2025 kan afvige fra det endelige beløb. Skulle der vise sig at være en forskel – enten i form af en mindre efterregulering eller en eventuel tilbagebetaling – vil dette naturligvis blive håndteret i forbindelse med næste opkrævning.
Vi vil sørge for at give jer besked i god tid, såfremt der sker ændringer i beløbet, og sikre, at alle reguleringer fremgår tydeligt af næste faktura. Vores mål er altid at sikre gennemsigtighed og fair behandling for alle beboere i foreningen.
Hvis du har spørgsmål til opkrævningen eller ønsker en forklaring på de enkelte poster, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen. Vi står klar til at hjælpe og besvare alle henvendelser, så ingen skal være i tvivl om deres betaling.
Tak for jeres forståelse og samarbejde.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Haveforening Parken Esbjerg
Forsikringer 2025
Haveforening Parken er omfattet af en kollektiv forsikringsaftale med Almindelige Brand gennem Kolonihaveforbundet. Aftalen giver foreningens medlemmer adgang til tre centrale forsikringer, der kan vælges efter behov.
Brand, El-skade og Grundansvar (lovpligtig forsikring) dækker skader som følge af brand, el-fejl og ansvar som grundejer. Det betyder, at bygningerne er sikret mod alvorlige hændelser som brand og kortslutning, og at foreningen er dækket, hvis der sker skade på personer eller ting på fællesarealer.
Bygningskasko er en udvidet forsikring, der dækker pludselige skader som storm, hærværk og indtrængende vand. Den giver ekstra tryghed ud over branddækningen.
Indboforsikringen beskytter de personlige ejendele i kolonihavehuset mod brand, indbrud og vandskade. Med forskellige dækningsniveauer kan den tilpasses den enkelte havelods behov.
“Har du spørgsmål til dine forsikringer, så tage fat i mig”
— Lars Viborg